Roskilde, d. 12. maj 2025
Bestyrelsen i Badminton Roskilde har på et bestyrelsesmøde d. 12. maj besluttet at konvertere baneleje-tider fra kl. 19-22 til senior fællestræningstider. Det betyder, at vi ikke længere kan tilbyde baneleje i Himmelev Badmintonhal om torsdagen fra kl. 19-22.
Baggrunden for beslutningen er, at klubben de senere år har oplevet en stor efterspørgsel på fællestræning med træner på, hvor der laves opvarmning og øvelser og spillerunder, og en lille efterspørgsel på baneleje, hvor fx 4 spillere har en fast tid sammen. Klubben har de senere år haft venteliste på dette tilbud, altså fællestræning med træner på, og for at imødekomme den store efterspørgsel på dette tilbud, så har klubben kigget grundigt efter, hvordan de tilgængelige haltider kan fordeles, så denne efterspørgsel kan imødekommes. Og det kan den ved at ændre torsdagstiden fra kl. 19-22 til fællestræning. Det er alle 6 baner som bliver omlagt.
Vi vil gerne i dialog med dig/jer omkring muligheden for at finde en alternativ tid. Hvis I allerede nu ved, at I ikke kan på andre tidspunkter, og gerne vil udmeldes, så hører vi naturligvis også gerne om det.
Der er enkelte tider ledige om tirsdagen kl. 19-20 og 20-21.
Derudover er der tider om onsdagen kl. 21-22.
Og så er der tider om fredagen fra kl. 19-20 og 20-21.
Skriv til klubben på info@badminton-roskilde.dk