SMASH IT

Smash til fjerbolden i 90 sekunder. Spis sukkerbomber som er flottere end de fra Den Store Bagedyst. Og bestem hvordan du vil støtte vores elskede badmintonklub.

 

(vi havde egentlig regnet med at man skulle smashe så hårdt man kunne, men vi har måtte ændre konceptet, da vi ikke kunne få fartmåleren til at virke)

ALLE kan være med - uanset alder og niveau.

HVORFOR?
Badminton Roskilde har brug for din arm i 90 sekunder, da vi gerne vil give de bedst mulige forhold for medlemmerne af BR.

HVORDAN?
Deltag i ”Smash it” - et koncept, hvor en spiller ”kvalificerer sig” ved at skaffe sig mindst en sponsor, som vil betale et beløb per smash. Sponsoren kan være alt fra mor og far, naboen, den lokale slagter samt til det/de firmaer man nu kunne have lyst til at spørge.

I hver årgang præmieres den deltager, som har skaffet størst sponsorstøtte per smash eller slår flest smash på 90 sekunder. Præmier gives også til de tre deltagere, som på tværs af årgange formår at skaffe det største beløb ved kombinationen af antal smash og sponsorkroner.

Spørg i alle kroge og hjørner efter hvem der kunne blive din egen private sponsor til arrangementet. Det kunne være din bedstemor, din onkel, den lokale slagter, dine venner i skolen... faktisk er det kun fantasien der sætter grænser for, hvem du kan spørge!

Du kan øremærke sponsor-pengene på 3 måder:

  • Ungdomsafdelingen i Badminton Roskilde
  • Seniorafdelingen i Badminton Roskilde
  • Hele Badminton Roskilde

HVORNÅR?
Tag hele familien med i hallen fredag den 15. november, som også byder på en lækker aftenbuffet.

OPVISNINGSKAMP
Der kommer et par gode spillere udefra, og de vil spille lidt kamp mod nogle af klubbens egne spillere.

BRs STORE BAGEDYST
Bag din bedste kage og tag den med til aftenbuffeten. Der vil være et dommerpanel, der kårer den bedste kage. Der er præmier til de tre bedste kagebagere.

PROGRAM FOR DAGEN
Kl. 17.30: Velkomst
Kl. 17.35: Kamp med gode spillere udefra mod nogle af klubbens egne spillere.
Kl. 18.15: Så skal der smashes!
Kl. 19.15: Buffet

TILMELDING

SMASH IT: Senest fredag d. 15. november kl. 15 ved at maile din tilmelding og sponsorark (se nedenfor) til info@badminton-roskilde.dk eller ved aflevering til Henrik i Kernen. Eller på dagen i hallen, hvor du afleverer dit sponsorark ved ankomst i hallen.

BUFFET: Senest onsdag den 13. november til Henrik Holmemose Andersen: Henrikhbk@godmail.dk.
Pris på buffet er 80 kr. for voksen og 40 kr. per barn (13 år og derunder).

Buffet menu:
Siciliansk svinemørbrad
Madpandekager
Kyllingespyd
Frikadeller
Diverse grøntsagsretter og salater
Flødekartofler

Download sponsorark

MENU