Kære sponsor af Badminton Roskilde

Denne sæson 2017/2018 er ved at være slut, og den har på mange måder været en spændende sæson, en god sæson, en lærerig sæson og en sæson hvor nogle ambitioner er nået og andre ikke.

En særlig tak til dig som sponsor

En særlig tak til dig som sponsor som gør det muligt, at få det økonomisk til at hænge sammen og give vores medlemmer nogle gode rammer.

Vores senior turneringshold

Vores 1. hold i 3 division var så tæt på som muligt at rykke op, men lykkedes desværre ikke på målstregen. Det var vores ambition at rykke op, og dermed blive et fast stabilt forankret divisionshold. Men for andet år i træk var vi utrolig tæt på.

Vores 2. hold i Danmarksserien lykkedes med at blive i rækken til trods for vi vidste det ville blive svært. Dejligt vi igen har et hold i Danmarksserien i næste sæson.

Vores 3. hold i serie 1 lykkedes med at rykke op i sjællandsserien. Super flot

Vi har dermed i næste sæson et senior hold i 3 efterfølgende rækker; 3 division, Danmarksserien samt Sjællandserien…..det er ganske flot….

Desuden havde vi for første gang et 4. hold som spillede i serie 4. Det blev dog ikke til oprykning og holdet spiller i samme række næste år.

Vores ungdoms hold

I vores ungdomsafdeling har vi et særdeles stor antal image015.jpgbørn der spiller i alle rækker fra Elite til D-række. Dette viser blot vi er en klub der favner bredt, og der er træningstilbud til alle.

Sponsorater der gives til klubben er naturligvis med til at sikre alle disse børn får træning. Det har således resulteret i at klubben har haft mange succeser på alle niveauer lige fra deltagelse i Europamesterskabet til Danmarksmesterskabet, Sjællandsmesterskabet samt mange andre lokale turneringer. Og det med mange præmier til følge.

Vores veteran hold

I vores veteranafdeling spilles der også på alle niveauer fra Elite til lavere niveauer. Også dette er udtryk for at klubben favner bredt og socialt er en god klub.

Vores sponsor udvalg

Vores sponsor udvalg er – som allerede nævnt – særdeles taknemmelig for du har støttet klubben den forgange sæson.
Sponsor udvalget kan selv se tilbage på sin første sæson som et nyt udvalg og en ny måde at arbejde på for Badminton Roskilde.
Vi (sponsor udvalget) har lært meget. Vi har ambitioner der ikke er kommet i mål, som eksempelvis etablering af en ”Sponsor erhvervs netværksgruppe”. Men vi synes selv vi lykkedes på mange andre måder, ved blot at se på vores sponsortavle med mange nye sponsorer.

Ingen tvivl om vi i sponsorudvalget har erfaret det er ”benhårdt arbejde” til trods for det gøres i fritiden, og der skal mange personer til. Men når det lykkes er det, det hele værd.

 

Vi vil arbejde videre i sponsorudvalget med henblik på næste sæson, og tage det med os som vi
har lært fra den forgangne sæson og vores første år som nyt udvalg.

Endnu engang en stor tak til sponsorerne og fra mig også en tak til medlemmerne i sponsorudvalget og de mange timer der er lagt i det frivillige arbejde.

De bedste sommer hilsner
Sponsorudvalget / ved Kim Abildgaard