Holdrunde 6

Badminton Roskilde 1 mod Gentofte 3   &   Badminton Roskilde 2 mod HB2000

To super flotte og vigtige sejre blev i weekenden hevet hjem.

Badminton Roskilde 1 spillede i weekenden en særdeles vigtig kamp mod Gentofte 2 om en placering i oprykningspillet til 2 division.
Badminton Roskilde gjorde rent bord og tog alle 3 point med en suveræn sejr på 12 -1 og ligger nu på en 3. plads i puljen.

2 forrygende mixer Emma/Kristian og Petra/Rasmus hev sejre hjem. Og Emma der var med på første holdet for første gang i denne sæson var særdeles velspillende.

Og Julie i 2. dame single hev en sikker sejre hjem i 2 sæt. Desværre måtte Rikke i 1. dame single se sig besejret af en stærkt spillende kvinde fra Gentofte.

Efter første 2 runder stod det således 3-1.
Herefter tog de 4 ”power boys” 4 herre singler, og derefter var stillingen 7-1 og en sejr hjemme i holdkampen.
Og så var det vores ”power girls” i 2 dame doubler der gjorde rent bord…….og med en stilling på 9-1 var alle 3 point hjemme.

Ikke desto mindre fortsatte herrerne sejres rækken med sejre i alle 3 herre doubler.

Super godt gået piger og drenge……I sparkede bare røv. TILLYKKE med sejren 12- 1.

Badminton Roskilde 2 spillede i weekenden en vigtig kamp om at komme væk fra sidste pladsen i puljen i Danmarks serien. Badminton Roskilde hev en sejr hjem på 9-4 og dermed 3 point. Dermed kom Badminton Roskilde væk fra sidste pladsen – super flot og vigtig for at undgå nedrykning senere på sæsonen.

Der var ”Power-power girls” på banerne og begge dame singler og begge dame doubler blev hevet hjem. Desuden var det godt at se Frederik Holm tilbage (under navnet Manniche) hjem vendt fra det store udland.

På herre siden var Ander og Mikkel flot spillende og vandt i hhv. 2. og 4. herre single. I herre doublerne hev den SÆRDELES (både målt på spil og alder) rutinerede herre double Anders/Henrik en sejre hjem, og dermed var den samlede sejr hjemme og 3 point. Også Frederik / Mikkel vandt og dermed en samlet sejr på 9-4.

Badminton Roskilde 3 spillede allerede i onsdags - et lokal opgør mod Jyllinge. Her viste 3. holdet endnu engang super spil - og slutresultatet blev en sejr på 10-3. Badminton Roskilde 3 ligger nu nr. 1 i puljen :-).

Badminton Roskilde 4 skulle også have været i aktion i weekenden, men modstanderne måtte melde afbud - og dermed en 13-0 sejr!