Holdrunde 4

Badminton Roskilde vinder 10-3 over Holbæk 

Badminton Roskilde sparkede atter r…. i weekenden og vandt i 3 divisions opgøret 10-3 over Holbæk.

Badminton Roskilde lagde stærkt ud og kom foran 4 – 0 efter begge mix doubler og begge damesingler blev vundet. Petra Ulriksen og Kristian Kræmer vandt en drabelig mix double med 21-19 i tredje sæt. Super indsats. Også en uvant konstellation i anden mix med Julie Frost og Michael Rasmussen gjorde det godt og vandt anden mix double.

Og ligeledes vandt både Rikke Madsen og Cecilie Dahl damesinglerne…..girl power....

I herre singlerne 1. og 2. hev Patrick Abildgaard og Rendy Ismanto sejre hjem, mens Jeppe Theisen og Rasmus Jensen desværre tabte 3. og 4. Herefter stod det 6 – 2.

I dame doublerne vandt Petra og Cecilie efter en spændende kamp mens Rikke og Julie tabte.
Herefter gjorde ”mændene” rent bord i alle 3 herre doubler og det samlede resultat blev 10-3.
Efter sejren var der tid til cat walk. En tak til sponsorerne. Herunder ses Kristian Kræmer der fremviser den nye collection fra Spar Nord. Ligeledes fremviser Patrick i siddende stilling collectionen fra Tec-SolutionZ og Primero.

3 point på kontoen og der styres nu mod toppen af 3 division. Flot indsats.

2. holdet

2. holdet mødte Solrød 5 i denne runde. Holdet kom godt fra start og førte 3-1 efter første runde. Desværre blev det kun til en enkelt hs sejr og så var stillingen 4-4. 3 hs var ellers meget tæt på, men tabte desværre i ombolde i 3. sæt. Med damedoublerne på banen sikrede holdet sig to sejre og stillingen var nu 6-4. Til slut fik holdet desværre ingen sejre i herredoublerne og tabte derved 6-7.

3. holdet

3. holdet mødte Viskinge, heldigvis på hjemmebane.
OG så lykkedes det - 3 point på kontoen til BR 3.
Mixerne og pigerne fortsatte den gode stil og vandt deres kampe. Så var det tid til herresingler og her vandt vi 3 ud af 4, fantastisk! Til sidst nupper vi 2 damedoubler og 1 herredouble - og resultatet blev hermed en sejr på 10-3 til BR 3.