Velkommen til en ny sæson

Sæson 2017/2018 går snart igang. Badmintonklubben er tilbage ved normalen, efter en lidt turbulent sæson sidste år med en midlertidig lukket hal. Men nu kan Badminton Roskilde igen spille badminton i Himmelev Badmintonhal, som er dét navn Roskilde Kommune har døbt hallen. Roskilde Kommune købte hallen i foråret 2017.

Der er flere fordele ved at hallen er blevet kommunal. Blandt andet at bruserne i omklædningsrummene er blevet istandsat. Og på sigt kan det måske også betyde, at gulvet i hallen kan blive udskiftet til et gulv som er lidt bedre mod bentøjet.

Sæsonstart

Sæsonstarten er lidt forskellig alt efter hvilken afdeling man tilhører. Hvis man har en fast bane om aftenen, så startes der op på følgende tidspunkter:

Himmelev Badmintonhal:
Tirsdag d. 8. august.

Roskilde-Hallerne:
Tirsdag d. 15. august.

Lynghøjhallen:
Mandag d. 14. august.

Hvis man er ungdomsspiller, seniorspiller, veteranspiller eller formiddagsspiller, så kommer der seperat info ud omkring opstarten til disse medlemmer. Har du et spørgsmål vedr. ungdomsafdelingen, så skriv til usu.badrosk@gmail.com.

Cafeteriet i Himmelev Badmintonhal

Cafeteriet i Himmelev Badmintonhal - også kaldet Kernen - åbner igen tirsdag d. 8. august, og det er Henrik Holmemose Andersen som vil drive cafeteriet fremover.

I august måned vil åbningstiderne i cafeteriet være som følger: Tirsdage, onsdage og torsdage kl. 18-22

Fra september måned og frem vil der også være åbent i cafeteriet fredage, og åbningstiden vil være kl. 16-22.

Aflysninger

Husk altid at checke hjemmesiden for aflysninger. Se mere her: http://badminton-roskilde.dk/aflysninger/

Fritegning

Fritegning er åben for booking nu. Første mulige fritegningsdato er mandag d. 14. august. Ledige tider kan ses her: https://badmintonroskilde.foreninglet.dk/memberportal/memberbooking

Sæsonafslutning

Sæsonen slutter ultimo maj 2018. Der vil blive arrangeret noget sommerbadminton på udvalgte tidspunkter i juni måned.

Med sportslig hilsen
Badminton Roskilde

Støt vores sponsorer - de støtter os:

Spar Nord - https://www.sparnord.dk/

Fysio DANMARK Roskilde - http://www.fysiocenterroskilde.dk/

Tec-SolutionZ - http://tec-solutionz.com/

Himmelev Tandlægehus - http://www.himmelevtand.dk/