I Badminton Roskilde er vi over 20 ungdomstrænere og assistenttrænere. Vi nyder at træne børnene og give dem gode oplevelser med badminton.
Fire gange i løbet af sæsonen samles trænerteamet til trænermøder. På møderne planlægger vi indholdet af træningerne, deler succeshistorier og giver trænerne personlige udviklingsværktøjer.Samtidig er det en mulighed for at bringe Ungdomsspilleudvalget (USU) og trænerteamet tættere sammen.
Vi laver periodeplaner, der indeholder fællestemaer, sådan at spillere, der træner på to spillesteder vil opleve en rød tråd i træningen uanset om de f. eks. træner i Lynghøjhallen, Bauhaus Arena eller i HBK hallen.I tilknytning til periodeplanerne er der en del videoklip, som bruges som inspiration.
[gview file="https://foreninglet-cms-files.s3-eu-west-1.amazonaws.com/1628/Da8AhzO5xBSe.pdf"]
På trænermødet i januar arbejdede vi med taktik i mixdouble og cheftræner Bjarne Nielsen præsenterede et mentalt VIWA (VIWA = Vinder Indstilling Winning Attitude) værktøj til brug for vores spillere. Det mentale er en stor del af badmintonspillet, så det er et emne vi har fokus på i den daglige træning. VIWA værktøjet tydeliggør sammenhængen mellem spændingsniveau og præstation.
[gview file="https://foreninglet-cms-files.s3-eu-west-1.amazonaws.com/1628/zZr7Q1LK88KF.pdf"]
I forældre er altid velkomne til at kontakte os trænere for en snak.
Fortsat god sæson
Trænerteamet i BR.