Fra lørdag den 12. september vil det igen være muligt at komme i HBK hallen, og lege med fjerbolde, balloner, fluesmækkere og hulahopringe. Tilbuddet er for alle børn der kan gå selv og har lyst til at bevæge sig i en badmintonhal sammen med en af sine forældre. Aldersmæssigt er det fra 2 år til 6 år og tidspunktet er lørdag fra klokken 9-10.
Ideen med babyton / miniton er at børn og forældre kan komme i hallen og lege badminton og få rørt sig sammen på børnenes vilkår. Der vil ikke være en træner tilknyttet, men vi vil sørge for at der altid er mindst en voksen, som sørger for at rekvisitterne vil blive taget frem. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, men man dukker op de lørdage hvor det passer og man har lyst. Det koster 20 kr pr. gang, som betales i Kernen (cafeteriet i HBK hallen).