Støtte fra Sparekassen Sjælland Fonden

Områdedirektør i Sparekassen Sjælland, Allan Markussen, var tirsdag d. 1. september forbi Himmelev Badmintonhal for at overrække en check på 31.850 kr., som Sparekassen Sjælland Fonden har givet til Badminton Roskilde i støtte til indkøb af et fugtskab til klubbens badmintonbolde i Himmelev Badmintonhal.

I forreste række til venstre står Områdedirektør Allan Markussen fra Sparekassen Sjælland og forrest til højre er det formand for Badminton Roskilde, Anders Pallisgaard.

De unge mennesker på billedet ovenfor er nogle af de talentfulde ungdomsspillere i Badminton Roskilde.

Fugtskabet er allerede indkøbt i juli måned, så det kunne fyldes op med bolde inden sæsonstart. Boldene skal nemlig ligge i skabet i minimum 3 uger før fugten er trængt helt ind i boldene.

Fugtskabet som det ser ud indeni. Der kan være ca. 250 rør bolde i skabet, hvilket svarer til ca. 3000 fjerbolde.

Fugtningen af fjerboldene kan give en besparelse i indkøb af fjerbolde i omegnen 25% - 50%, og da Badminton Roskilde årligt køber fjerbolde for omkring 200.000 kr., så bliver det rigtig spændende at følge udviklingen i boldforbruget i denne sæson. Det kræver naturligvis en god disciplin fra klubbens side omkring at få indkøbt bolde i god tid, og kun tage de bolde som er fugtet, men det er der også etableret arbejdsgange for internt i klubben.

Badminton Roskilde siger tusind tak til Sparekassen Sjælland Fonden for støtten til fugtskabet.

Link til Sparekassen Sjælland: https://www.spks.dk/

Link til Sparekassen Sjælland Fonden: https://www.spksfonden.dk/

MENU